• Hvad består et Life Skills forløb af?


    Et Life Skills-forløb kan sammensættes på forskellige måder og af forskellige sessions og øvelser, afhængigt af muligheder, ressourcer og rådighed. Således er der forløb, der varer en enkelt dag til forløb, der strækker sig over flere måneder, hvor en målgruppe mødes jævnligt. Optimalt set, vil et forløb strække sig over en periode, hvor målgruppen får mulighed for at gøre sig yderligere refleksioner indimellem deres møder. 

    Vi vil anbefale, at man så vidt muligt når igennem samtlige niveauer, når man designer et Life Skills-forløb, men fremfor alt skal forløbet tilpasses den specifikke målgruppes behov og ønsker. Hvis man har en workshop på en enkelt dag, er det dog vigtigt at have i mente at man ikke kan nå alle niveauer, men niveau 0 og 1. Husk at du altid kan bede om sparring fra sekretariatet, når du designer dit forløb.

    Et Life Skills forløb indeholder nogle bestemte faste elementer, som der kan rykkes rundt på og tilpasses som man synes giver bedst mening i forhold til målgruppen. Foruden øvelserne fra de forskellige niveauer, som vi har gennemgået, vil de vigtigste elementer blive gennemgået her:

    Check-in

    Det er som sagt vigtigt at starte sin workshop ud på en positiv måde og det kan derfor være godt at starte med en check-in øvelse. Denne øvelse kan ligge inden man laver sin øvelse fra Niveau 0, og fungerer til at få skabt en samling i gruppen og sørge for at de bliver introduceret til, hvad det er der skal foregå. I en check-in er det også vigtigt at alle får sagt noget, så alle kommer ens fra start. Et eksemple på en god check-in øvelse er øvelsen Pick-a-Picture, hvor alle skal vælge et billede der repræsentere hvordan de har det eller hvad de forventer at få ud af dagen. Her får alle sagt et par ord og du som facilitator får et indblik i hvor din ungegruppe er i det øjeblik, 

     


    Energizer 

    En energizer er korte små lege eller spil, der kan være med til at gøre Life skills workshoppen sjovere for både deltagerne, men også dig som facilitator. Foruden at være sjove kan energizer også være med til at skabe tryghed og en mere urformel stemning, der kan være med til at motivere deltagerne til at deltage aktivt i øvelser og diskussioner i løbet af workshoppen. De kan være særligt gode til at overkomme evtuel generthed samt bryde den "stilhed-kultur", der ofte kan opstå i sådanne settings. 

    Det kan være en god ide at have en energizer i begyndelsen, for at bryde isen både mellem deltagerne, men også mellem deltagere og facilitatorer. Efter en pause kan de bruges til at få samlet gruppen igen og få energi niveauet op igen, hvis der er ved at opstå træthed. Yderligere kan det være godt at have en energizer mod slutningen, så man kan slutte af med at grine sammen. Det er vigtigt at man undervej også er opmærksom på om der opstår "kriser", som kan løses med et energiskifte - for ekempel at de bliver trætte eller at de keder sig med en øvelse. 

    På side 117 i Life Skills manualen, finder du et katalog med en masse forskellige energizers. 


    Evaluering og afslutning

    Foruden en god start er det også essentielt at have en god afslutning. Når man laver en Life Skills workshop bliver der ofte åbnet op for nogle sårbare og svære emner og det er derfor vigtigt at få afsluttet på en positiv måde og at der ikke er nogen der går der fra med en følelse af ubehag. Evaluering er også en måde for deltagerne at reflektere over, hvad er det de har lært og hvad vil de tage med videre fra workshoppen og på den måde bedre huske den nye viden de har fået. For facilitatorene er det en god måde at finde ud af hvad man kan ændre og forbedre til næste gang for at gøre oplevelsen endnu bedre. 

    Hvis man i starten lavede en check-in øvelse, kan det være en god mulighed at lave den samme øvelse eller tage en runde hvor man snakker om, hvilken følelse man checker ud med eller hvad det er man vil tage med videre. På den måde får man bundet en fin sløjfe på workshoppen. 

    På side 135 i Life Skills manualen finder du et katalog over afsluttende- og evalueringsøvelser.

    Se følgende video for yderligere information om evaluering:

       

       


    Sådan opbygger du et forløb

    Nu har du fået en gennemgang af de forskellige elementer, der indgår i en typisk Life Skills workshop. Et forløb kan som sagt planlægges på mange forskellige måder alt efter ressourcer, tid og hvilken ungegruppe man arbejder med. En enkelt workshop er almindeligt 3 timer og det er derfor begrænset hvor mange øvelser man kan nu. 

    Når man planlægger et forløb er det vigtigt at man tænker på at bygge op i niveauerne. Man starter derfor ikke med øvelser fra niveau 3, da de ofte kræver at der er blevet skabt et sikkert og trygt rum, hvor de unge har erfaret at det ikke er farligt at dele deres tanker og oplevelser med hinanden og facilitatorene. 

    Et eksempel på et forløb bestående af tre workshops, kunne således se sådan her ud: 


    For at planlægge en god workshop er det en hjælp at tænke over følgende spørgsmål: 

    • Hvad er udbyttet af workshoppen?
    • Hvilke temaer skal adresseres? 
    • Hvilke opmærksomhedspunkter er der i forhold til målgruppen? 
    • Hvilke opmærksomhedspunkter er der i forhold til øvelserne? 
    • Hvilke øvelser kan være brugbare?

    Det kan være rart at have nogle at sparre med i planlægningsprocessen og man kan altid tage fat i SEK for denne hjælp hvis det er nødvendigt.

    VÆRKTØJER

    For at gøre det nemmest muligt at facilitere Life Skills er der blevet lavet en række værktøjer, som man frit kan benytte sig af som Life Skills facilitator.

    Life Skills Manual: Life skills Manualen er det vigtigste værktøj, når du faciliterer Life Skills. Her finder du alle øvelserne beskrevet, refleksioner om hvordan det gode forløb ser ud, en mini-værktøjskasse med faciliteringsværktøjer og meget meget mere. Man må altid gerne støtte sig til manualen, når man faciliterer.

    Drejebogsskabeloner: Der er udarbejdet skabeloner på potentielle drejebøger inden for forskellige temaer, der påvirker et ungeliv. Disse drejebøger kan være gode at bruge som inspiration eller skabelon til når man skal planlægge sit forløb. Der findes drejebøger med og uden Sprint. Drejebøgerne findes på frivilligdrevet - hvis man ikke har adgang hertil eller ikke kan finde dem, så skriv til Sekratariatet. 

    Planlægningsguide: Hvis du har brug for en guide til, hvordan man planlægger et forløb kan du bruge planlægningsguiden. Den fortæller både praktisk om hvad der skal foregå før, under og efter et forløb. Planlægningsguiden ligger på frivilligdrevet, men kan også altid findes her på siden. 

    Forløbsbeskrivelse: Forløbsbeskrivelsen er et dokument, som bliver sendt til samarbejdspartner inden forløbet af SEK. Dette er en måde at få information omkring målgruppen inden forløbet, så man bedst muligt kan tilpasse forløbet til den pågældende gruppe. Sekratariatet sender den videre til facilitatorene, så de kan begynde at planlægge. Forløbsbeskrivelsen kan også findes på frivilligdrevet, hvis nødvendigt.