Børn skal trives
Vi er på lejren for børnenes skyld, og det betyder også, at vi skal tilpasse os børnene. Det kan vi gøre på flere måder. Bl.a. ved at forholde os til den målgruppe, som kommer på weekendlejren.
En del af de børn, som kommer på weekendlejre, er nemlig i udsatte positioner, og har det måske så svært i hverdagen, at de mistrives. Vi skal derfor gøre vores bedste for, at børn trives, når de er på weekendlejr!
Gode rammer
En ting, som vi kan gøre, særligt for de børn, der kan have det svært derhjemme, hvor hverdagen er usikker og ustabil, er at skabe nogle gode rammer, der er fyldt med forudsigelighed, tydelighed og rutiner. Det kan bl.a. gøres ved at have en klar struktur, og starte dagen ud med at fortælle børnene, hvad der kommer til at ske. På den måde kan de følge med i, hvad der kommer til at ske.
Reflektionsopgave
Snak sammen om, hvad kan I gøre for, at børnene oplever forudsigelighed, tydelighed og rutiner på jeres weekendlejr?
Skriv gerne tre konkrete ting ned, som I kan præsentere for jeres medfrivillige til forberedelsesmødet.
POSITIVE RELATIONER
En anden vigtig måde, hvorpå I kan skabe trivsel er ved at give børnene gode og positive relationer i de rammer i skaber. Det skabes, når I sikrer glædesfyldte øjeblikke, succesoplevelser for børnene og give dem muligheden for at være en del af et fællesskab.
REFLEKTIONSOPGAVE
Snak sammen om, hvordan I kan sikre hhv. glædesfyldte øjeblikke, succesoplevelser og en fællesskabsfølelse hos børnene på jeres lejr.
Skriv gerne konkrete aktiviteter/oplevelser/relations opbyggende elementer ned, som I mener kan skabe henholdsvis glædesfyldte øjeblikke, succesoplevelser og en fællesskabsfølelse hos børnene.