• This section

    Velkommen

    Kære kommende lejrledere

    Velkommen til Ungdommens Røde Kors’ weekendlejrarbejde! Vi vil først og fremmest gerne af hjertet sige tak for, at I har lyst til at skabe en oplevelsesrig og uforglemmelig weekend for udsatte børn og unge – det betyder alverden.

    Vi anbefaler, at I tager uddannelsen sammen – det er både sjovere og vil også gøre det lettere for jer løbene at kunne sætte den viden I får i relation til jeres fremtidige weekendlejr! FABO-uddannelsen er delt op i fire moduler. I kan se et overblik over modulerne neden for:

    1. Modul 1: Hvad er en weekendlejr? – Giver jer en overordnet introduktion til weekendlejren som koncept, og giver jer et indblik i, hvad jeres rolle som lejrledere er heri.

    2. Modul 2: Planlæg en weekendlejr – Her vil vi gennemgå alt det arbejde, der lægger forud for afholdelsen af en weekendlejr. I vil dermed få et overblik over alle de opgaver, der er før afholdelsen af lejren – særligt de praktiske.

    3. Modul 3: Frivilliggruppen og retningslinjer – Ved dette modul vil I få indsigt i, hvordan man hjælper og støtter ens frivilliggruppe. Samtidig vil I lære de retningslinjer, som I skal lære videre til de frivillige.

    4. Modul 4: Børn på lejr – Denne del af uddannelsen er pædagogisk orienteret, og vil give jer fif til, hvordan man håndterer en stor børnegruppe, samt hvordan man kan hjælpe børn, som har det svært under lejren.

    Hvis I glemmer noget, så fortvivl ej! Som lejreledere får I nemlig også en håndbog. Håndbogen kan I bruge som et opslagsværk over flere af de vigtige ting, som vil fremgå i denne uddannelse.

    Med de ord vil vi ønske jer god fornøjelse med uddannelsens første modul – ”Hvad er en weekendlejr?”.