Vil i arbejde mere med klimatilpasning i jeres projekter?
WorkshopBESKRIVELSE
Vil i arbejde mere med klimatilpasning i jeres projekter?
Klimatilpasning ligger ofte mere lige for end I forestiller jer. Denne workshop henvender sig til organisationer som gerne vil arbejde mere bevidst med klimatilpasning i jeres projekter. Vi skal på workshoppen forstå hvordan CISUs Climate Integration Tool kan sættes i værk, når I udvikler jeres projekter. Værktøjet er skabt til at være så hands-on som muligt. Konkret vil denne workshop introducere hvordan man kan arbejde med integration af klimatilpasning i sine projekter. Vi vil arbejde med øvelser omkring kontekstanalysen, og hvilke typer af analyser der kan give jer et godt grundlag for at udvikle et projekt der rammer hovedet på sømmet i forhold til klimaudfordringerne. I må rigtig gerne deltage med jeres egen case i baghovedet – det gør det hele lidt mere virkeligt.Målgruppe
Organisationer som gerne vil arbejde med integration af klimatilpasning i udviklingssamarbejde.
Læringsmål
Introduktion til CISUs Climate Integration Tool
MØD UNDERVISERne
Jeg hedder Hans-Jakob og glæder mig til at møde jer på Askov Højskole.
Jeg er rådgiver hos CISU og har tidligere arbejdet med klimatilpasning som led i humanitære indsatser flere steder i verden. Klimatilpasning har rødder i erkendelsen af, at jordens klima ændrer sig, og uanset hvor meget vi reducerer vores udledning af drivhusgasser, haster det med at øge menneskets 'parathed' og modstandsdygtighed overfor de klimamæssige udfordringer.
Skriv gerne til mig på hjh@cisu.dk hvis du har spørgsmål eller gode ideer før eller efter kurset.
Jeg hedder Maria og glæder mig til at møde jer.
Skriv gerne til mig på mgr@cisu.dk hvis du har spørgsmål eller gode ideer før eller efter kurset.