Section outline

    • Nu er I nået til at lære om, hvad det faktisk vil sige at have børn på lejr. Meget af dette modul vil handle om at give jer nogle god fif – men vi håber særligt, at I kan bruge modulet til sammen at snakke om, hvad det vil sige at have børn på en lejr, og hvordan I har lyst til at tackle de svære situationer, der kan opstå.

      Rigtig god fornøjelse!

    • Vi er på lejren for børnenes skyld, og det betyder også, at vi skal tilpasse os børnene. Det kan vi gøre på flere måder. Bl.a. ved at forholde os til den målgruppe, som kommer på weekendlejren.

      En del af de børn, som kommer på weekendlejre, er nemlig i udsatte positioner, og har det måske så svært i hverdagen, at de mistrives. Vi skal derfor gøre vores bedste for, at børn trives, når de er på weekendlejr!

      Gode rammer

      En ting, som vi kan gøre, særligt for de børn, der kan have det svært derhjemme, hvor hverdagen er usikker og ustabil, er at skabe nogle gode rammer, der er fyldt med forudsigelighed, tydelighed og rutiner. Det kan bl.a. gøres ved at have en klar struktur, og starte dagen ud med at fortælle børnene, hvad der kommer til at ske. På den måde kan de følge med i, hvad der kommer til at ske.

      Reflektionsopgave 

      Snak sammen om, hvad kan I gøre for, at børnene oplever forudsigelighed, tydelighed og rutiner på jeres weekendlejr?

      Skriv gerne tre konkrete ting ned, som I kan præsentere for jeres medfrivillige til forberedelsesmødet. 

      POSITIVE RELATIONER

      En anden vigtig måde, hvorpå I kan skabe trivsel er ved at give børnene gode og positive relationer i de rammer i skaber. Det skabes, når I sikrer glædesfyldte øjeblikke, succesoplevelser for børnene og give dem muligheden for at være en del af et fællesskab.

      REFLEKTIONSOPGAVE 

      Snak sammen om, hvordan I kan sikre hhv. glædesfyldte øjeblikke, succesoplevelser og en fællesskabsfølelse hos børnene på jeres lejr.

      Skriv gerne konkrete aktiviteter/oplevelser/relations opbyggende elementer ned, som I mener kan skabe henholdsvis glædesfyldte øjeblikke, succesoplevelser og en fællesskabsfølelse hos børnene.


    • Når I afholder en weekendlejr, er der al verdens muligheder. Der er dog nogle ting, som I skal være opmærksomme på ved udformningen af lejrens aktiviteter. 

      Vær  opmærksom på: 

      1. At aktiviteten faciliteres af en, der har erfaring med aktiviteten. Hvis det er kutyme inden for området, skal vedkommende være certificeret. 

      2. I skal informere forældrene/værge, hvis der er særligt udfordrende aktiviteter. Det er ikke sikkert, at de er trygge ved, at deres barn deltager i aktiviteten. Kontakt jeres kontaktperson, hvis I er i tvivl om, hvorvidt aktiviteten er for udfordrende. 

      Med dette i mente, vil vi i det følgende præsentere mulige aktiviteter ud fra materialer, som I har til rådighed gennem URK, samt komme med eksempler på andre aktiviteter. 

      Det er en god ide, hvis I sammen løbende snakker om de forskellige aktiviteter og reflekterer over, hvilke aktiviteter I gerne vil lave på jeres lejr.


    • Det er vigtigt, at børnene ikke kommer til skade under lejren. Derfor er der flere ting, som I skal forholde jer til, når I ankommer til jeres hytte.

      Usikkerheder

      Når I ankommer til hytten, er det meget vigtigt, at I sikrer, at der ikke er nogle områder, hvor børnenes fysiske sikkerhed kan komme i fare. Det kan fx være en grusgrav eller en mose. 

      En Aflåselig boks 

      Medicin skal på ingen måde være tilgængelige for børn, derfor skal I huske at medbringe en aflåselig boks, som kun I lejreledere kan åbne. I denne skal I kunne gemme medicin (både børns og frivilliges), samt sygesikringskort og andre relevante papirer, som I indsamler ved velkomsten. Saml de forskellige papirer, sygesikringskort og medicin i poser med børnenes navne på, så det er let at finde det hele igen.

      I nogle hytter er der aflåselige skabe eller lignende, det kan I selvfølgelig også bruge. 

      Førstehjælp og brandsikkerhed

      Sørg også for at finde førstehjælpskassen frem og sørg for, at den er let tilgængelig for alle de frivillige, og at alle ved hvor den er. Tjek også hvor brandslukkeren er og hvilke flugtveje, der er på lejrstedet.

    • Der er flere ting, som er gode at huske på, og sikre inden og når børnene bydes velkommen, og når I siger farvel. Disse gennemgår vi her.

    • "To-do" - liste

      Inden børnene ankommer, at der er styr på flere ting. Sørg for at få lavet en liste med alle de ting der skal klargøres inden børnene kommer. Til højre ser I en liste med ting, der ofte er rart at have styr på inden børnene ankommer. 

      Det kan være, at der er flere ting, men brug eksemplet til at tænke ud fra – måske er der noget helt specielt ved jeres lejr, som der skal være styr på inden børnene ankommer.

      Opgave

      Lav jeres egen "To-do"- liste nu med alt det, I kan komme på. 

      Lav den gerne et sted, hvor I løbende kan opdaterer den, så den er helt klar til den dag, hvor børnene anskommer.

    • Modtagelse af barnet

      Når børnene ankommer, er det jer lejrledere, som skal sikre, at alle relevante papirer og sygesikringskort bliver indsamlet fra forældre/værge. Husk også at give jer tid til at tage imod både barnet og de voksne her, og snak med forældre/værge, hvis de har nogle spørgsmål eller usikkerheder.

      Løbende små aktiviteter


      Inden børnene kommer, er det en god ide at have sat op til nogle forskellige små aktiviteter/spil, som er lette at blive en del af – det kan være et spil Uno/klodsmajor eller noget kreativt, som at tegne eller male på sten. 

      Børnene vil nemlig ikke ankomme på samme tid, hvis forældre/værge skal aflevere dem, hvorfor små, løbende aktiviteter gør det lettere for børnene hurtigt at kunne blive aktiveret og lære hinanden at kende.  Ved at lave sådan en ’løbende’ velkomst kan I være med til at gøre overgangen til at komme på lejr mere blød for børnene.

      Opgave

      Snak om hvilke løbende aktiviter I tror er gode, så alle børn i jeres målgruppe føler sig velkommen og kan blive en del af en aktivitet lige fra starten.

    • Afsked

      Ved afskeden er det også en god ide at have små, løbende aktiviteter, så afskeden med lejren også kommer til at virke mere blød for børnene.

      Derudover har andre lejrledere også erfaret, at det er en god ide at give børnene noget, som de kan tage med sig hjem. Spørg evt. din kontaktperson, om URK har noget merchandise, som I eventuelt kan give børnene. I kan også tegne på t-shirts i løbet af lejren, som både frivillig og børn kan tage med sig, så alle kan huske tilbage på en god weekend.


    • Det kan være svært at skabe fælles rammer for en gruppe børn, hvis man ikke har prøvet det før. Derfor er der her forslag til, hvordan I kan gøre det lige, når børnene er ankommet til lejren.

      Afgræns området

      Når I har alle samlet i starten af lejren så kan det være en rigtig god ide at få ”afgrænset lejreområdet”, så
      børnene ved, hvor langt væk de må gå. Her kan eksempelvis bruge en ”trælinje”, et hegn eller jeres biler til at forklare børnene, hvor de må gå til uden en voksen. Der kan selvfølgelig være undtagelser, hvis der skal hentes en bold for eksempel.

      Det er en god ide at refere til konkrete ting, som alle børn kan se og genkende, fremfor f.eks. at sige, at børnene ikke må gå mere en 20 meter væk fra hytten. 

      Skab ro

      Et godt værktøj til hurtigt at skabe ro op til en samling eller ved en spisesituation er ”fingeren i vejret”. Dette værktøj skal I etablere i starten af lejren, hvor I fortæller børn og frivillige, at når man ser én med sin pegefinger i vejret, skal man selv tage en pegefinger i vejret og være stille ”fordi man kan ikke tale og have en finger i vejret på samme tid”.

      Prøv det af i starten af lejren ved at bede alle om at larme helt vildt for så at tage jeres pegefinger i vejret, og se hvor hurtigt de kan være stille. Gentag evt. Et par gange indtil de har forstået konceptet. Dette gør, at børnene starter med at få en sjov oplevelse med reglen  og er derfor også mere villige til at følge den. Værktøjet bliver derfor en sjov aktivitet børnene gerne vil følge fremfor, at I skal stå og råbe eller pifte for at få ro.

    • Når et barn ankommer til en weekendlejr, sker der en masse nyt, og der er en masse nye børn og voksne – det kan virke voldsomt for nogle børn, der måske ikke er vant til at være væk fra sine forældre. Derfor har der været god erfaring med at lave små ”familier” på lejren. En familie er en gruppe, som børnene får tildelt, hvor der er 2-3 faste frivillige til omkring 4-6 børn. Familierne kan bl.a. bruges, når der skal spises mad om aftenen, så de frivillige og børnene lære hinanden godt at kende.

      Ved at lave sådanne familier skaber man en ramme, hvor børnene med det samme ved, at der er nogle frivillige, som de altid kan gå til. Det skal selvfølgelig ikke være sådan, at børnene kun kan gå til familiens to frivillige – børnene skal kunne gå til alle frivillige, hvis de har brug for det. Det kan dog stadig være rart for nogle børn, at de har tildelt nogle frivillige, da de kan opleve det som mere trygt at gå til den samme frivillige. 


    • Der er mange måde, hvorpå I kan sikre, at spisning på jeres lejr bliver vellykket. Nedenfor har vi samlet forskellige erfaringer, som I kan benytte jer af, til at skabe den allerbedste madoplevelse!

      Små borde skaber mere ro

      For at få mere ro under jeres måltider anbefaler vi jer lave en opsætning bestående af flere mindre borde. Lav evt. bordopsætningen ud fra familiernes størrelser, så der sidder omkring 5 børn og 2-3 frivillige ved hvert bord. 

      I kan også vælge at give børnene ”faste pladser” eller ”faste borde”, da det kan være rart for børnene at vide, hvor de skal sidde, når de skal spise. Det er også en fordel for jer som leder til hurtigt at kunne danne dig et overblik over børnene og frivillige.

       

      Rund spisesituationen af

      Når I er færdige med at spise, kan man, efter man har givet beskeder, runde måltidet af med en ”Tak for mad sang”, som I evt. kan finde inspiration til i ferielejr sangbogen, som I finder her.

      I kan gøre det til en fast ting, at I ved hvert måltid slutter af med 1) at give generelle beskeder (Lea har mistet sin cardigan), 2) fortælle om, hvad der skal ske efter maden, og 3) synge en sang.

       

      Sæt god tid af

      Husk at sætte god tid af til jeres måltider, det er ikke alle, der spiser lige hurtigt, og der skal også være mulighed for, at jeres frivillige kan nå at spise deres mad, imens de tager sig af børnene. Det er ikke urealistisk at sætte en time af til et måltid.

      Vær dog opmærksom på, hvornår børnene har “fået nok” af at sidde stille. Det kan skabe meget uro, og det kan være en fordel at runde spisningen af og komme videre i programmet.

    • I puttesituationer skal der altid være mindst to frivillige på værelset og døren må aldrig være lukket ind til værelset. 

      Vi anbefaler jer at lave ”puttehold”, som skal bestå af to-tre frivillige, der står for putningen, når børnene skal i seng. De frivillige bliver i sovesalen indtil der er helt ro. Børnene er trætte og har fået mange indtryk i løbet af dagen, de her derfor brug for at sove, selvom de måske ikke giver udtryk for det.

      Hvis et barn er meget forstyrrende eller ked af det, så tag barnet ud af sovesalen og giv barnet rum til at falde til ro. Måske skal barnet trøstes, eller bare lige snakke dagen igennem inden det er klar til at gå i seng. I kan og give barnet noget ro ved at finde et stille sted, hvor I kan sidde og læse en godnathistorie. 


      Begynd at sende børnene i seng i god tid. Man bliver ofte overrasket over, hvor lang tid det kan tage 24 børn at få børstet tænder og finde deres seng.


    • Selvom en weekendlejr er kort, kan børn godt få hjemve. Hvis dette sker på jeres lejr, kan I bruge nogle af de nedenstående pointer og taktikker til at gøre barnet glad igen.

    • Case-opgave 

      Nedenfor præsenterer vi en kort case. Snak sammen om, hvad I ville gøre i denne situation. 

      Lauge har virket rigtig glad hele dagen, og har allerede fået to rigtig gode kammerater.  Men da I skal til at børste tænder, har han ikke lyst til at gå med. I stedet siger han, at han vil hjem, og at det er dumt at være på lejr. 

      Hvordan vil I forsøge at hjælpe Lauge?


    • Weekendlejr er for børn i udsatte positioner. Det kan derfor være, at nogle børn vil have brug for at snakke med jer om nogle ting, som er svært for barnet. 


      Hvad skal man gøre?

      Det kan være svært som frivillig at vide, hvad man skal gøre i en situation, hvor et barn fortæller om noget, som der er svært. Vi har derfor samlet nogle gode råd fra professionelle om, hvordan man bedst kan hjælpe og være der for et børn, som fortæller om, at de har det svært.  

    • CASE-OPGAVE 

      Nedenfor præsenterer vi en kort case. Snak sammen om, hvad I ville gøre i denne situation. 

      En af de andre børn er meget kede af det og bliver trøstet af en medfrivillig. Imens det sker siger Liv på ni år, at hendes mor også tit bliver meget ked af det og ikke vil snakke med hende. Hun virker lidt trist, men glemmer det hurtigt, da der er nogle, som skal til at spille rundboldt.  

      Hvordan vil I tilgå sådan en situation?

    • Det er vigtigt, at man ikke forsøger at fastholde et barn i en aktivitet, de ikke har lyst til at være en del af, eller ikke kan rumme. Vi skal både kunne rumme alle de børn, der trives i at spille fodbold og klatre i træer i 3 timer, og dem der helst vil drikke kamillete og tegne regnbuer.

      Men, hvad gør I så, når der er en stor fælles aktivitet som for eksempel et natløb, hvor alle skal være med?

      Hvis et barn bliver siddende indenfor da natteløbet skal til at starte, og hverken vil tage sko eller jakke på, selvom I har bedt barnet om det, kan I gøre flere forskellige ting for at imødekomme og hjælpe barnet:


    • NATTEVAGT

      Nattevagterne er de personer, som alle børn ved, at de skal gå til, hvis de f.eks. bliver kede af det eller har det dårligt i løbet af natten. Der skal altid være to nattevagter hver nat. Alle børn skal vide, hvor disse sover, da nattevagternes opgave netop er at være der for børn, som vågner med hjemve eller ikke kan sove. De skal også vække børn, som er vådliggere om natten for at sende dem ud på toilettet. 

      I kan med fordel fortælle børene, hvem nattevagterne er efter aftensmaden, eller ved at de går rundt til alle sovesale og fortæller det lige inden de skal sove. Det er vigtigt, at alle børn ved, hvem der er nattevagter hver nat. 

      Morgenvagt 

      Når børn ikke sover hjemme, vågner flere meget tidligt. Hav derfor gerne to frivillige som morgenvagter. De vil sidde med de børn, som vågner tidligt og f.eks. spille Uno eller tegne. 

      Det kan i den forbindelse også anbefales, at I har løbende morgenmad, hvor børnene får noget mad, når de er sulte. Hvornår de er sultne, afhænger nemlig af, hvornår barnet står op. 


    • Der sker meget på en weekendlejr, og det kan til tider godt være svært at have overblikket, som man som weekendlejrleder gerne skal have. Et redskab, som vi vil anbefale jer at tage brug af, er et skema over weekend.

      Skemaet har til formål at gøre alle frivillige, herunder også jer selv, opmærksomme på, hvad der skal til at ske, og hvor lang tid, der er til de enkelte aktiviteter. Det betyder ikke, at skemaet ikke må brydes, men at I kan evt. aftale med jeres medfrivillige, at de tager kontakt hos jer, når der er behov for det. Ved at gøre det kan I have et større overblik.

      Nedenfor ses et eksempel på en fiktiv Harry Potter-lejr. Selvom om skemaet er fiktivt, kan I godt bruge tiderne for eksempelvis aftensmad, som afsæt til at lave jeres egen lejrs skema.


    • Husk rummeligheden

      Som sagt skal vi stadig kunne rumme alle børn, også de børn som allerede føler sig udfordret ved ikke at være hjemme, og derfor slet ikke kan overskue at skulle gå til ”eliksir” på Harry Potter-lejren. Tænk derfor ind, at der er alternativer til de børn.

      Her kan aktivitetskasserne være et godt alternativ, da de er hurtige at gå til, og deres aktiviteter ikke kræver ekstra forberedelse.

      Inddragelse af frivillige

      Vælger I at lave et skema over lejren anbefaler vi jer at holde nogle af lejrens timer ”fri” indtil I har forberedelsesmøde med jeres medfrivillige. Her kan I sammen med de frivillige brainstorme ideer til den frie tid. Her bliver skemaet dermed et værktøj, som I kan bruge til at inddrage jeres medfrivillige.

    • CASE-OPGAVE 

      Nedenfor præsenterer vi en kort case. Snak sammen om, hvad I ville gøre i denne situation. 

      På lejrens første dag fortæller Simon, at han ikke gider at lave nogle Harry Potter ting, da det er dumt og barnligt. Han overbeviser også sine venner Isra og Karoline om, at det er for små børn. 

      I har planlagt en hel Harry Potter-lejr, så hvad gør I nu? 

    • En af de vigtigste ting, som I kan give børn, der kommer på weekendlejr, er jævnaldrende venner.  


      Hvordan skaber man venskaber mellem børn?

      Nogle børn, der er på lejr, kan normalt have svært ved at lege og skabe relationer. På weekendlejren kan I være med til at opbygge sådanne relationer på flere måder.

      • Hvis et barn har svært ved at lege, så brug jer selv som en fælles tredje person til at skabe en relation mellem to børn.

      • Snak med børnene om, hvad de synes er sjovt at lave. Det kan her være en god ide finde og dvale ved nogle af de ting, som begge børn synes er interessant eller sjovt.

      • Vær faciliteter på samtalen, og brug udtryk til at knytte dem sammen: ”Ej, hvor kan i to grine, når i har det sjovt sammen”, ”Hold da, hvor er i gode til at løse den gåde sammen” eller ”Rotter i to bavianer jer sammen med mig?”

      • Gå aldrig fra situationen, når det går godt – Det er det værste svigt, for en som har svært ved at lege med andre.

    • CASE-OPGAVE 

      CASE-OPGAVE 

      Nedenfor præsenterer vi en kort case. Snak sammen om, hvad I ville gøre i denne situation. 

      Kims mor fortæller, at Kim ikke har så mange venner i skolen, da hun afleverer Kim, som tydeligt er nervøs for at komme på lejr. Da alle børn er ankommet, er der fælles udflugt til skoven, hvor I skal lege skovstratego. Kim har ikke snakket med nogle af de andre børn og er meget genert. 

      Hvad gør I for at hjælpe Kim til at få en rigtig god weekendlejr?


    • I er nu nået til vejs ende i FABO uddannelsen for weekendlejrledere - sådan

      Vi håber, at I har lært en masse I dette modul, men husk nu, at I altid kan tage fat i jeres kontaktperson, og at I hellere må læse retningslinjerne og spørger en gang for meget end en gang for lidt.

      Vi håber også, at I har fået nogle rigtig gode snakke under denne uddannelse, og at I er klar på at slå jer løs, og give børn i udsatte positioner de dejligste minder og den bedste weekend nogensinde.

      Hvis I stadig har spørgsmål, så er I ALTID velkommen til at hive fat i os, vi er bare så glade for, at I har lyst til at afholde en lejr. 

      Vi ønsker jer en god fornøjelse med det hele, og endnu en gang TAK for alt det I gør.