• Accountability og ansvarlighedsprincipper


    KURSUSBESKRIVELSE

    Accountability og ansvarlighedsprincipper - Bliv bedre til at forebygge korruption og seksuelle krænkelser i din organisation og i projektarbejdet 


    At udvise ansvarlighed (accountability) er vigtigt for organisationer, som arbejder med civilsamfund, udvikling og nødhjælp. Som bevillingshaver hos CISU er det et krav, at I har politikker for følgende områder:

    • Anti-korruption
    • Beskyttelse og forebyggelse mod seksuelle krænkelser, udnyttelse og magtmisbrug (PSHEA)
    • Anti-børnearbejde
    • Anti-terror

    Disse områder er ofte samlet i et adfærdskodeks (code of conduct). På kurset får I inspiration til, hvordan I kan udarbejde et adfærdskodeks, som tager udgangspunkt i de værdier, der er særligt vigtige for jeres organisation.

    På kurset vil disse emner blive behandlet, via oplæg samt gruppe- og plenumdiskussioner.


    Målgruppe

    Målgruppen er CISUs medlemsorganisationer og bevillingshavere, som ønsker at skabe en stærkere og mere ansvarlig organisation.


    Læringsmål

    Deltagerne på kurset får viden om, hvordan man kan arbejde med at forebygge korruption og seksuelle krænkelser samt sikre, at medarbejdere og målgrupper har nem adgang til at klage. På kurset vil deltagerne desuden få viden om, hvad man skal overveje, når man udvikler procedurer, politikker og adfærdskodeks.


  • Materialer til kurset

  • Gode grunde til at blive Fabo bruger