• Hvordan kan vi bruge CISU?

    KURSUSBESKRIVELSE

    Få et bedre overblik over medlemsfordele ved CISU og dybere kendskab til CISUs puljer

    På dette fyraftensmøde kan man få mere viden om, hvad man kan få ud af at være med i CISU. Vi giver også et overblik over, hvilke puljer man kan søge hos CISU, og hvilke der er er relevante for netop din organisation og jeres indsatser.

    Medlemsfordele:

    Denne del vil først handle om adgangen til kurser og rådgivning. Hvordan får man overblik over, hvilke kurser, der er relevante for den situation jeres organisation er i? Hvad kan man få rådgivning om?

    Vi vil også give et indblik i mulighed for at deltage i forskellige netværk, og at man igennem CISU kan få mulighed for at opnå en større synlighed; fx på Folkemødet på Bornholm. Med et medlemskab hos CISU giver man også mere styrke til den interesse-varetagelse, CISU laver for medlemsorganisationerne i forhold til beslutningstagere. Vi vil give et par eksempler på, hvordan det foregår.

    Derudover er der adgang til en række fordele, som gratis adgang til fonde.dk, adgang til to portaler ved Altinget (Civilsamfund og Udvikling), man kan få hjælp til kommunikation, og få et medlemskab i Kooperationen til nedsat pris. Vi vil kort introducere til disse fordele og forklare, hvordan man får glæde af det.

    CISUs puljer:

    Denne del giver en grundviden om CISUs puljer og støttemuligheder og et overblik over, hvilke typer partnerskaber, indsatser og aktiviteter, der typisk gives støtte til.

    Vi vil komme rundt om:

    • Civilsamfundspuljen
    • Den Danske Nødhjælpspulje (DERF)
    • Oplysningspuljen
    • Oplysnings- og Engagementspuljen

    Fyraftensmødet vil være interaktivt i den forstand, at vi tager højde for jeres interesser og zoomer ind på de områder, I kommer for at blive klogere på.

    Målgruppe:

    Mødet er for nye medlemsorganisationer i CISU eller organisationer, som overvejer at blive medlem af CISU. Det vil også være relevant for nye frivillige eller ansatte i CISUs medlemsorganisationer. Eller for medlemsorganisationer som ønsker at blive opdateret på både gamle og nye fordele i medlemskabet og CISUs nuværende puljer og retningslinjer.


  • Materialer til kurset

  • Gode grunde til at blive Fabo bruger