Velkommen
Velkommen til dette onlinekursus om Børnebeskyttelse i Røde Kors. Vi er glade for, at du sætter tid af til at tage kurset, så vi sammen hjælper hinanden med at være opmærksomme på at passe godt på de børn, der deltager i Røde Kors' aktiviteter.
Før du begynder kurset, kan du se en kort videohilsen fra Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors:
Se her, for at orientere dig
Et kursus for alle frivillige og ansatte
Kurset er til dig der er frivillig eller ansat i Røde Kors, Røde Kors Asyl og Ungdommens Røde Kors.
Vi følger alle den politik og de retningslinjer der er en del af Røde Kors' børnebeskyttelse i Danmark.
I kurset vil du se videoer, der er produceret af Ungdommens Røde Kors og Røde Kors. Indholdet i videoerne gælder for alle frivillige og ansatte i hele Røde Kors, både Asyl, Ungdommens Røde Kors og Røde Kors.
Hvad lærer du i kurset?
Børnebeskyttelse er alt det vi gør for at sikre, at de børn, der deltager i vores aktiviteter, trives og føler sig trygge. Røde Kors definerer et barn som en person under 18 år (jvf. FN’s Børnekonvention). Børnebeskyttelse sker i praksis blandt andet ved at vi indhenter børneattester, skaber gode rammer på aktiviteterne og møder børnene i øjenhøjde.
For at sikre gode og trygge rammer for børnene, har vi i Røde Kors en børnebeskyttelsespolitik og regler og retningslinjer for samvær med børn. Det er disse regler og retningslinjer, og hvordan de bruges i praksis, du lærer om i kurset. Du vil også møde tre dilemmaøvelser, hvor du kan afprøve din viden.
De fleste bruger ca. 30 minutter på at gennemføre kurset
Husk at skrue op for lyden på din computer, tablet eller telefon, eller brug et headset
Kurset klæder dig på til at arbejde med børn i Røde Kors
Dette kursus består af syv sektioner. Hvis du tager kurset på en computer, kan du gå direkte til en sektion ved at klikke på den i menuen til venstre.
Du bevæger dig rundt i kurset ved at benytte menuen til venstre eller pile-knapperne i toppen og bunden af hver indholdsside.
I hver sektion skal du rulle ned med musen for at se alt indholdet.